Dig4Hum webinar: Ledelse af digitale forandringsprocesser
Info about event
Time
Location
Online
Organizer
Som uddannelsesleder har man ansvar for at lede sine kolleger i en retning, som skaber den bedste læringsoplevelse for de studerende på den uddannelse, man er fælles om at udbyde. Også når det gælder digitalisering af undervisning og læring og udvikling af studerendes og underviseres digitale kompetencer.
I webinaret sætter vi fokus på, hvordan man ledelsesmæssigt griber arbejdet med digitale forandringsprocesser an, når der typisk både er kolleger, der er meget teknologioptimistiske – og kolleger, der er mere forbeholdne. Hvordan skaber man en fælles retning for kolleger med forskellige forudsætninger og tilgange – hvis det overhovedet er formålet? Webinaret tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra forskellige uddannelsesledelsespraksisser, hvor digitale forandringsprocesser har været i fokus, hvorefter der vil være mulighed for at udveksle erfaringer om ledelsesudfordringer, og eventuelle -løsninger.
Dato: 17. september 2026 kl. 14.00-15.30
Oplægsholder: Jesper Nielsen, lektor og viceinstitutleder, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU
Facilitatorer: Rie Troelsen, SDU & Sidsel-Marie Winther Prag, RUC
Tilmelding senest dagen før.